Diverse spørgsmål
Skader, quiz, mv
Skader, quiz, mv
-
- 1 / 253
-
Lernkarten
Hvor tilhæfter fascia thoracolumbalis?
Inddeles i et dorsalt og et ventralt blad
Tilhæftning:
Dorsale blad:
Processus spinosi
Crista sacralis mediana
Crista iliaca
Costa 12
Ventrale blad:
Processus transversi
Costa 12
Crista iliaca
Ender som fascia nuchae i nakkeregionen
Hvilke nerver dannes af rr. dorsales i i lumbal og sacralregionen?
Lumbale grene:
- rr. dorsales nn. lumbalium 1-3 = nn. Clunium sup.
Sacrale grene:
- rr. dorsales nn. sacralium 1-3 = nn. Clunium medii
Afgræns scalenerporten, og benævn gennemløbende strukturer
m. scalenus medius, m. scalenus ant. + costa 1
trunci af plexus brachialis+ a. subclavia
Hvad danner hhv. 1) r. dorsalis n. cericalis I 2) r. dorsalis n. cericalis II og 3) r. dorsalis n. cericalis III
1) n. suboccipitales - Ren muskulær, innververer de små occipitale muskler
2) n. occipitalis major
3) n. occipitalis tertius
Benævn brystvæggens 6 lag
- Hud
- Subcutis
- Brystmuskulatur
- Ribben + intercostalmuskulatur
- Fascia endothoracica
- Lungehinde/pleura
For art. costo vertebralis angives ledtype, ledflader og akser for bevægelse
På ribbenet: facies articularis capitis costa (2 stk) + facies articularis tuberculi costae
På hvirvlen: På hvirvlen: fovea costalis sup. et inf. samt fovea costalis processus transversi
Ribbenene bevæger sig omkring 2 akser:
1. Akse: Gående bagud + lateralt. Ribben svinger om denne akse opad+udad
sagital og transverselle diameter i thorax øges
2. Akse: Gående mere sagitalt. Laterale og laveste dele af ribbenet løftes op i niveau
med ribbenets forreste og bagerste ende = bucket-handle bevægelsen
transverselle diameter i thorax øges yderligere
Under inspiration vil diafragma trækkes ned og dermed vil den vertikale diameter
ligeledes forøges
Hvad er ophav til dannelse af canalis inguinalis hos manden?
Dannes fordi testiklerne i fosterlivet vandre fra lumbalregionen i abdomen ned i scrotum
Hvilke strukturer ligger i bunden ved åbningen af anulus inguinalis superficialis?
Lig. reflexum + crista pubica
Benævn lagene omkring testis samt hvor disse er deriveret fra
1. Hud
2. Tunica dartos (glat muskulatur)
3. løst bindevæv
4. fascia spermatica externa fra m. obliquus externus abd.
5. fascia cremasteria fra m. obliquus internus abd. og m. transvesus abdominis
6. Fascia spermatica interna (fascia transversalis)
7. tunica vaginalis testis (lamina parietalis et visceralis) deriveret fra peritoneum.
8. tunica albuginea (mesotel)
Angiv sædens vej fra den dannes til den når urinrøret
(Testikel:) Ductuli seminiferi contorti
--> ductuli rectus --> rete testis --> (bitestikel:) ductus efferens --> ductus epidydimidis --> ductus deferens --> ampulla ductus deferens --> ductus ejakulatorius --> colliculus seminalis i urinrøret.
Angiv forløb af ductus deferens
Fra testis bagkant op i funiculus spermaticus og gennem canalis inguinalis. Passerer ind i abdominalkaviteten via. anulus inguinalis profundus lige medialt for vasa iliaca externa. Her ligger den i krog med vasa epigastrica inf.
Krydser medialt henover følgende strukturer (nævnt lateralt fra):
- a. umbilicalis
- vasa obturatorius
- vasa vesicalis
- ureter
og ender i ampulla ductus deferens bag på blæren.
Angiv testiklernes samt bitestiklernes funktion
Testiklerne producerer sædceller samt kønshormonet testosteron.
Bitestiklerne modner og opbevarer sædcellerne til ejakulation. Desuden indeholder bitestiklerne rørene som fører til ductus derferens.
Bekriv ledkapslen for art. humeri
Går fra ydersiden af labrum glenoidale til humerus
Proximalt hæfte collum anatomicum (her ingen omslagsfold af synovialismembran) og nedadtil på collum chirurgigum hvor der dannes en 1 cm stor omslagsfold
Angiv udstrækning af aponeurosis palmaris
En fortsættelse af m. palmaris longus samt tilhæftet til fleksorretinaklet. Aponeurosen dækker håndens centrale loge. Distalt deler den sig isuperficielle fibre til huden og profunde fibre som for hver finger deler sig i 2 sagitale septa der får i dybden til insertion på knogle samt lig. palmaria.
Angiv a. axillaris grene
a. thoracoacromialis
a. thoracica lateralis
a. subscapularis: hvis endegrene er a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis
aa. Circimflexa humeri ant. et post.
Angiv a. axillaris grene
a. thoracoacromialis
a. thoracica lateralis
a. subscapularis: hvis endegrene er a. circumflexa scapulae og a. thoracodorsalis
aa. Circimflexa humeri ant. et post.
Angiv a. brachialis relationer i sulcus bicipitalis medialis
Hovedforløbet ligger den i sulcus bicipitalis medialis sammen med:
Medialt: n. ulnaris, nn. Cutanei brachii et antebrachii, n. medianus
Lateralt + fortil: n. medianus
Posteriort: n. radialis
Hvorledes ligger n. medianus i forhold til a. brachialis i sulcus bicipitalis medialis?
I starten ligger den lateralt for arterien, for længere nede at krydse hen over arterien, således at den kommer til at ligge på arteriens mediale side
Angiv forløb og grene for a. ulnaris
Arterien løber under de muskler der kommer fra caput commune fleksorum og kommer til at ligge under m. flexor carpi ulnaris.
Den afgiver a. interossea communis som deler sig i en a. interossea ant. et post. Disse løber på hver side af membrana interossea. a. interossea post. forsyner musklerne i ekstensorlogen.
I håndledsregionen ligger arterien lateralt for tendo m. flexor carpi ulnaris = superficiel.
Den løber over fleksorretinaklet og går over i arcus palmaris superficialis.
Hvad hedder arterierne der på håndfladen tilslutter sig (profund fra) aa. digitales palmares communes?
aa. metacarpales palmares
A. radiales og a. ulnaris sender begge en gren om til dorsalsiden som danner rete carpale dorsale. Hvad hedder de efterfølgende arteriegrene der dannes distalt?
--> aa. metacarpales dorsales --> aa. digitales dorsales
Beskriv overordnet lnn. axillaris
- Lnn. axillaris er beliggende i axillens fedtvæv primært langs de store vener. Lymfeknuder inddeles og drænerer som følger:
Fremskudte :
- Scapulære: bagside af thorax + skulder
- Laterale: armen
- Pectorale: kropsvæg
Profunde:
- Centrale: sender lymfe til de apikale (de centrale modtager lymfra fra alle de superficielle)
- Apikale: mamma (denne er slutfilteret for alle de andre grupper)
Hvilke ligamenter skal nævnes, når symfysis pubica beskrives?
lig. Pubicum superius, lig. Arcuatum pubis
Hvad danner apatura pelvis inferior?
Symphysis pucica, forenede rami, tuber ischiadica, lig. Sacrotuberale og os coccygis
Hvad er tractus iliotibialis, hvad er dennes udstrækning og funktion?
En 3-4 cm bred forstærkning af fascia lata forløbende fra crista iliaca til condylus lateralis tibia.
Funktion: Bidrager som elastisk ligament til regulering af bækkenkipning hvis der ståes på et ben.
Hvad er spatiets funktion i triginom femoralis i forhold til muskel-vene-pumpen?
Der dannes en ”karloge” mellem fascien over musklerne og fascia lata hvor i karrene til underekstremiteten løber. Når musklerne påvirker de 2 fascieblade ændrer trykket omkring v. femoralis hvilket medvirker til muskel-vene-pumpen.
Hvad er spatiets funktion i triginom femoralis i forhold til muskel-vene-pumpen?
Der dannes en ”karloge” mellem fascien over musklerne og fascia lata hvor i karrene til underekstremiteten løber. Når musklerne påvirker de 2 fascieblade ændrer trykket omkring v. femoralis hvilket medvirker til muskel-vene-pumpen.
Indgangen til trigonum femorale opdeles I 2 lakuner - Hvad danner skildevæg i mellem disse?
Indgangen opdeles i lacuna musculorum et vasorum. Disse skilles af arcus iliopectineus som dannes af strøg fra fascia iliaca. Strøgene spænder mellem lig. Inguinale og eminentia iliopubica.
Beskriv retinaculum musculorum extensorum inferius (overordnet)
y-formet med fælles ben udspringende omkring sinus tarsi. Herfra afgår 2 divergerende ben
Kulisser: tib, hal, VAN, dig
VAN løber her profundt for retinaklet
Hvorledes løber arterier, vener og nerver i retinaculum musculorum flexorum og retinaculum musculorum extensorum inferius
I begge ved 3. kulisse
I ekstensorretinaklet løber de profundt, ved i fleksorretinaklet løber de superficielt
Beskriv aponeurosis plantaris
Aponeurosis plantaris strækker sig fra processus medialis et lateralis tuberi calcanei frem til forfoden undervejs dækkende den centrale muskelloge i planta pedis.
Fortil deler den sig i 5 snipper en til hver tå som sender overfladiske fibre til huden bundet sammen af lig. metatarsale transversum. Desuden sendes dybe fibre der danner 2 septa for hver tå og hæfter via lig. plantaria på tæernes grundstykker.
Beskriv funktionen af aponeurosis plantaris
Beskyttelse af fodens bløddele, forankre fodbaldens hud (med de overfladiske fibre), sikre fodens trekantskonstruktion (med de dybe fibre)
Beskriv funktionen af aponeurosis plantaris
Beskyttelse af fodens bløddele, forankre fodbaldens hud (med de overfladiske fibre), sikre fodens trekantskonstruktion (med de dybe fibre)
Benævn musklerne i den centrale loge og disses innervation
m. flexor digitorum brevis n. plantaris medialis
m. quadratus plantae n. plantaris lateralis
mm. Lumbricales nr. 1 = n. plantaris medialis
resten n. plantaris lateralis
Benævn musklerne i den centrale loge og disses innervation
m. flexor digitorum brevis n. plantaris medialis
m. quadratus plantae n. plantaris lateralis
mm. Lumbricales nr. 1+2 = n. plantaris medialis
resten n. plantaris lateralis
For art. talocruralis - beskriv ligamenter
Ligamneter:
Lig. tibiofibulare post, interosseus et ant
Sidebånd:
Medialt: lig. Deltiodeum (deles i 4 hvor forreste og bagerste hæfter på talus men de midterste hæfter på hhv. os naviculare og calcaneus)
Lateralt: lig. Talofibulare ant. et post. og lig. Calcaneofibulare
For art. talocruralis - beskriv ligamenter
Ligamneter:
Medialt: lig. Deltiodeum (deles i 4 hvor forreste og bagerste hæfter på talus men de midterste hæfter på hhv. os naviculare og calcaneus)
Lateralt: lig. Talofibulare ant. et post. og lig. Calcaneofibulare
Benævn vigtige ligamenter for art. subtalaris
Ligamenter: lig. Calcaneonaviculare plantare spænder over mellemrummet mellem sustentaculum tali og os naviculare
Lig. Talocalcaneum interosseum: holder talus og calcaneus sammen og er beliggende i sinus trasi
Lig. Bifurcatum: forbinder calcaneus med hhv. cuboideum og naviculare
Benævn dræneringsvejen/mulighederne fra foden til v. iliaca externa
Blodafløbet fra foden finder sted gennem v. saphena magna og v. saphena parva
Rete venosum plantare rete venosum dorsale pedis
↗v. saphena parva (bag ved den lat. malleol) - v. poplitea - v. femoralis - v. iliaca externa
↘v. saphena magna (medialt foran den mediale malleol) - v. femoralis gennem hiatus saphenus - v. iliaca externa
Hvilke nerver løber v. saphena magna og v. saphena parva sammen med på crus?
v. saphena magna løber med n. saphenus (ascenderer på medialsiden bag om de mediale kondyller på femur og tibia)
v. saphena parva løber med n. suralis (mellem de to hoveder af m. gastrocnemius)
